Vedtægter

Vedtægter for Fisketur.dk


Vedtaget på generalforsamlingen 11/3-08


§1. Klubbens navn

Klubbens navn er ”Fisketur.dk”.

Fisketur.dk er en Københavnsk lystfiskeklub og dens officielle adresse er lig med kassererens.

Klubben er tilsluttet Fiskeringen (FR) med samtlige medlemmer. Nærværende vedtægter skal til enhver tid være i overensstemmelse med vedtægterne for FR.   

 

§2 Klubbens formål

Klubbens formål er:

- gennem arrangement af fisketure og andre klubaktiviteter at fremme kontakten mellem lystfiskere tilknyttet Fisketur.dk,

- direkte eller indirekte gennem medlemskab af relevante organisationer at skaffe adgang til fiskefaciliteter i Københavns området,

- at virke for overholdelse af aktuelle fredninger af salt- og ferskvandsfisk,

- at bidrage til udsætning af yngel og yngledygtige fisk,

- at medvirke til forebyggelse og bekæmpelse af forureninger i danske vand- og vådområder.

 

§3 Medlemmer kan optages på en af følgende måder:

- juniormedlemskab for individuelle personer over 12 år til og med 18 år.

- seniormedlemskab for individuelle personer over 18 år.

- familiemedlemskab for en familie med alle hjemmeboende børn under 18 år.

 

Optagelse kan nægtes, hvis ansøgeren er ekskluderet fra en anden fiskeklub.

 

Medlemskab forudsætter betaling gennem PBS.

 

§4 Indskud og kontingent

Ved indmeldelse i Fisketur.dk betales et engangsindskud samt et årligt kontingent, der fastsættes af generalforsamlingen særskilt for hver medlemskategori for et år af gangen.

Er det årlige kontingent ikke indbetalt rettidigt inden den årlige tilmelding til FR af gyldige medlemskaber, stilles medlemsskabet i bero.

Ved genåbning af medlemsskabet skal der udover kontingentet betales fornyet indskud.

 

§5. Eksklusion

Eksklusionaf et medlem kan kun ske ved en generalforsamlingsbeslutning.

Hvis et medlem overtræder reglementer m.m., der gælder for de fiskevande, både og huse, som klubben har adgang til, kan bestyrelsen ekskludere det pågældende medlem indtil førstkommende generalforsamling.

 

§6. Generelt om fiskeriet udførelse.

Alt fiskeri skal udføres efter de for sports- og lystfiskeri skrevne som uskrevne love og bestemmel­ser, og må ikke på nogen måde have karakter af erhvervs- eller bi-erhvervsfiskeri.

 

Fisk, der ikke opfylder mindstemål ifølge almindelige love og bestemmelser, eller mindstemål der er gældende for de fiskevande klubben har adgang til, skal omgående genudsættes. Fredningstider og fredningsbælter skal altid respekteres. Såfremt der er fastsat særlige bestemmelser for benyttelse af et fiskevand, skal disse nøje overholdes.

 

I lukkede fiskevande er det medlemmernes ret og pligt at afkræve fremmede fiskere legimation for retten til at benytte fiskevandet såvel som personlig legimation. Såfremt gyldig legitimation ikke kan fremvises, skal fremmede fiskere betragtes som "tyvfiskere" og bortvises fra området og deres fangst afleveres til lodsejeren.

 

Medlemmer der benytter FR’s faciliteter skal på forlangende forevise gyldigt medlemskort samt legimitation.       

 

§7. Bestyrelsen

Bestyrelsenbestår afformand, kasserer og mindst 2 menigt medlem. Derudover vælges mindst 1 suppleant uden stemmeret.

Formand og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige årstal. Kassereren og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i lige årstal. Suppleanten er på valg hvert år. 

Afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen skal føre protokol over væsentlige beslutninger, der træffes på møderne. Kassereren fører medlemslister og regnskabet.

 

§8. Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

Generalforsamling skal afholdes i januar måned, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlin­gen.

Afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er et forslag forkastet.

 

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

           

             1. Valg af dirigent

             2. Formandens beretning

             3. Aflæggelse af regnskab og budget til godkendelse

             4. Behandling af indkomne forslag

             5. Valg af formand (ulige år)

             6. Valg af kasserer (lige år)

             7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem

             8. Valg af mindst 1 suppleant

             9. Valg af 1 revisor

            10. Nedsættelse af tur- og andre udvalg

            11. Eventuelt.

 

Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. Seniormedlemmer har 1 stemme, og familiemedlemskaber har 2 stemmer.

 

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når der er mindst 1 menigt stemmeberettiget medlem tilstede udover den samlede bestyrelse, hvoraf dog 1 medlem kan have lovligt forfald.

 

Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal. Dirigenten kan, hvis mindst 1 af de tilstedeværende medlemmer kræver det, lade foretage skriftlig afstemning. Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

 

Forslag om klubbens opløsning kræver mindst 2/3 stemmeflertal blandt alle klubbens medlemmer.

Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig ved forslag om opløsning, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes senest 3 uger efter den ordinære generalforsam­ling. På den ekstraordinære generalforsamling kan beslutning om opløsning vedtages med 2/3 stemmeflerhed blandt de fremmødte.

 

§9. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når det kræves af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, eller såfremt mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt har forlangt en sådan afholdt. Ønsket om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af motivering af de forslag, der ønskes behandlet.

 

§10 . Regnskab og revision

Kassereren fører klubbens regnskab, som mindst 1 gang om året, skal revideres af den generalfor­samlingsvalgte revisor. Regnskabsåret er 1/1 til 31/12.

 

§11. Klubbens formue

Klubbens midler skal være anbragt på bank- eller girokonto og således, at den kontante kassebehold­ning ikke overstiger beløb, der umiddelbart er nødvendige i forbindelse med klubbens aktiviteter.

 

I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder den formue, der måtte være, efter at evt. gæld til FR og andre kreditorer er betalt, til udsætningsarbejdet i Esrum Ålaug.

 

---o---

 

 

 

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling i Sport Dres, Frederikssundsvej 50, 2400 København NV den 11. marts 2008.


A highly skilled professional service with a creative touch

Copyright @ All Rights Reserved

BANK